By visiting KLM.com you accept the use of cookies. Read more about cookies.

Version: 28. April 2011

Introduktion

Hos Koninklijke Luchtvaart Maatschappij NV (også kendt som KLM Royal Dutch Airlines) ved vi ligesom som hos Air France (45 rue de Paris, 95744 Roissy CDG Cedex Frankrig), at beskyttelse af personlige oplysninger om vores passagerer og frequent flyer-medlemmer (grupperet under et i dette dokument som "kunder"), mulige kunder og besøgende på vores hjemmeside er meget vigtig. Personlige oplysninger om KLMs kunder, mulige kunder og besøgende på vores hjemmeside behandles og beskyttes derfor med den størst mulige omhu i overensstemmelse med de krav, der er angivet i den hollandske lov om beskyttelse af personlige oplysninger (WBP).

KLMs kontor på Amsterdamseweg 55, postnummer 1182 GP i Amstelveen, Holland, er ansvarlig for behandling af virksomhedens oplysninger. I overensstemmelse med WBP rapporterer KLM, hvordan vi bruger personlige oplysninger, til den hollandske databeskyttelsesmyndighed (College Bescherming Persoonsgegevens - CBP) i Haag, Holland. Disse rapporter er offentligt tilgængelige via internettet på http://www.dutchdpa.nl/Pages/home.aspx. (søg ved at skrive "Koninklijke Luchtvaart Maatschappij" under "naam" eller ved at skrive "KLM").

Opdag, hvor praktisk KLMs hjemmeside er

Hos KLM udvider og forbedrer vi hele tiden vores elektroniske services for at gøre dem mere praktiske for vores kunder, mulige kunder og besøgende på KLMs hjemmeside. Et eksempel på dette er adgang til onlinereservation og Flying Blue-services 24 timer i døgnet på KLMs hjemmeside. Disse e-services gør alting enklere, lige fra planlægning af rejser til e-tickets og e-check-in. Og du kan også bruge dem til at hente oplysninger hos vores samarbejdspartnere om reservation af hotelværelser, udlejningsbiler og rejseforsikring.

Hvilke personlige oplysninger bruger KLM?

I forbindelse med ydelsen af vores services, salg af vores produkter og services eller adgang til kontakt af KLM af andre grunde registrerer KLM oplysninger som f.eks. dit navn, din adresse, din e-mail-adresse, dit telefonnummer, personlige rejsepræferencer og -interesser. KLM bruger dine oplysninger til indgåelse af kontrakter, levering af services og til information af kunder, mulige kunder og besøgende på KLMs hjemmeside om KLMs og vores partneres aktiviteter, produkter og services. Til disse formål udveksler KLM personlige oplysninger med Air France og vores partnere. En af de måder, KLM bruger dine personlige oplysninger på til din fordel, er ved at tage dine rejsepræferencer og -interesser i betragtning og udvikle nye services og produkter. Nogle gange gennemfører KLM undersøgelser eller afholder konkurrencer og lignende, hvor kunder, mulige kunder og/eller besøgende på hjemmesiden opfordres til at deltage.

Hvad nu hvis du ikke ønsker at modtage nogen oplysninger?

Hvis du ikke ønsker at modtage information om aktiviteter, produkter og services fra KLM og vores partnere, kan du angive det ved at sende et brev om dette og vedlægge en kopi af et identifikationsbevis til KLM Privacy Office på adressen nederst på denne side. (Du kan finde information om tilmelding til og framelding af KLMs e-mail-services i næste afsnit).

E-mail-services

Levering af elektroniske services er vigtigt for KLM, især fordi disse e-services gør det muligt for kunder, mulige kunder og besøgende på hjemmesiden at få hurtig og praktisk adgang til information. Når du abonnerer på modtagelse af den type kommunikation som f.eks. KLMs nyhedsbrev, giver du KLM og vores partnere tilladelse til at bruge din e-mail-adresse til at sende dig nyhedsbrevet, information fra vores partnere og andre e-mails, f.eks. undersøgelser og nyheder om specialtilbud.

Hvis du ikke længere ønsker at modtage information via e-mail, kan du klikke på afmeld-linket nederst på hvert enkelt nyhedsbrev eller på KLM.com

Hvis du ikke ønsker at modtage tilbud fra Flying Blue og vores partnere, kan du opdatere dine kommunikationspræferencer. Log venligst ind for at administrere din tilmelding på https://www.klm.com/travel/dk_da/apps/myaccount/myahome.htm

  



Registrering af klikkeadfærd på KLMs hjemmeside

På KLMs hjemmeside registreres generelle besøgsoplysninger, f.eks. oplysninger om de mest hyppigt besøgte sider, uden at disse oplysninger kædes sammen med den besøgendes identitet. Formålet med at indsamle disse oplysninger er at gøre KLMs hjemmeside så praktisk som muligt i forhold til de besøgendes behov. Disse oplysninger kan også bruges til at placere information, der passer bedre til behovene hos de besøgende på hjemmesiden. På denne måde kan KLM hele tiden forbedre de tilbudte services.

Falske KLM e-mails

Hvis du modtog en e-mail om en flyvning, som du ikke bookede, kan det være et forsøg på at få adgang til dine personlige oplysninger (også kendt som phishing) eller inficere din computer.

Sådanne beskeder kan kendes ved:

  • mangel på personlig hilsen
  • påtrængende anmodning om svar
  • dårlig grammatik og stavefejl
  • et link til en ukendt hjemmeside
  • henvisning til et billetnummer der ikke begynder med ‘074’ og ikke består af 13 cifre


KLM og deres partnere vil aldrig sende dig en e-mail, hvori du anmodes om at opgive personlige oplysninger. En reel KLM-billet via e-mail indeholder aldrig en vedhæftet fil eller et link til personlige oplysninger.

Vi fraråder dig at svare på denne e-mail, at klikke på eventuelle links eller at åbne eventuelle vedhæftede filer og opgive personlige oplysninger. Du bedes sende e-mailen videre til os via: email.abuse.qam@klm.com.

Vær venligst opmærksom på, at vi ikke svarer på beskeder sendt til denne adresse.

På KLMs hjemmeside anvendes cookies/applets

KLM gør brug af cookies/applets i forbindelse med de tilbudte services. Cookies/applets er komprimerede oplysninger, der gemmes på din computers harddisk. KLM bruger både midlertidige cookies og specialcookies/-applets. Midlertidige cookies indeholder ingen personlige oplysninger og sigter udelukkende mod at gøre det lettere for dig at bruge KLMs hjemmeside. Når der er gemt specialcookies/-applets på din computer, kan vores hjemmeside identificere dig, hver gang du vender tilbage til KLMs hjemmeside. Med disse oplysninger kan hjemmesiden designes, så den opfylder dine specielle behov, og så den bliver mere brugervenlig. Hvis du har deaktiveret brug af cookies/applets i din browser, kan du stadig besøge de fleste elementer på KLMs hjemmeside. For yderligere information bedes du læse vores politik om cookies. JHvis du ønsker at slette cookies fra din PC, bedes du

Læs mere om, hvordan du sletter cookies.

Hvilke sikkerhedsforanstaltninger anvender KLM?

Hos KLM gør vi alt, hvad vi kan, for at sikre dine personlige oplysninger mod forkert brug. Kun autoriseret personale har adgang til dine oplysninger. Hvis det er nødvendigt for KLM-partnere at varetage en del af eller en hvilken som helst af bestemte KLM-services, har KLM indgået en aftale med dem om, at de skal behandle dine personlige oplysninger med tilsvarende streng fortrolighed.

Link til andre hjemmesider

Nogle sider på KLMs hjemmeside indeholder link til hjemmesider fra andre virksomheder. Da KLM ikke kan være ansvarlig for, hvordan disse virksomheder behandler personlige oplysninger, råder vi dig til at læse politikken (eller erklæringerne) på disse ikke-KLM-hjemmesider omhyggeligt for at finde ud af, hvordan de behandler og beskytter personlige oplysninger, da vilkårene på disse hjemmesider muligvis ikke er de samme, som dem KLM tilbyder.

Særlige sikkerhedsforanstaltninger mod angreb

Af hensyn til den offentlige orden og sikkerhed ombord på vores fly og håndteringen af disse forhold, registrerer KLM navne på passagerer, der har forstyrret sikkerheden, den offentlige orden og disciplin ombord på et KLM-fly eller i lufthavnen i en sådan grad, at de ikke vil få tilladelse til at komme ombord på et KLM-fly i en ubegrænset periode, i en begrænset periode eller kun på bestemte betingelser, der bestemmes af KLM. Disse personer informeres personligt (skriftligt, hvis det er muligt) om, at deres navn er gemt i dette register, og hvor længe disse særlige sikkerhedsforanstaltninger gælder for dem. Interesserede parter kan anmode om tilladelse til at se disse oplysninger eller til at rette dem ved at sende en skriftlig anmodning om dette til KLM Privacy Office.

Særlige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med ruter til og fra De Nederlandske Antiller, Aruba og Surinam

Navne på passagerer, der står af flyet i Amsterdam Airport Schiphol, og som Royal Netherlands Military Constabulary griber i at transportere ulovlige stoffer, registreres af den hollandske stat. Navnene på disse personer gives også til KLM. På basis af disse oplysninger er KLM berettiget til at nægte at indgå en transportkontrakt med disse personer i en periode på tre år.

Interesserede parter kan anmode om tilladelse til at se disse oplysninger eller til at rette dem ved at sende en skriftlig anmodning til Royal Netherlands Military Constabulary, P.O. Box 90615, 2509 LP The Hague, The Netherlands. Hvis du bor på Aruba, De Nederlandske Antiller, i Surinam eller i Venezuela, skal du vedlægge en kopi af dit pas med denne skriftlige anmodning.

Overførsel af oplysninger til lande uden for EUs grænser

Der indføres flere og flere ekstra foranstaltninger rundt om i verden, især i USA og Canada, for at stramme grænsekontrollen. Disse og andre lande beder KLM og alle andre flyselskaber, der flyver til, fra eller via bestemte lande om udvidet adgang til passageroplysninger med henblik på at forhindre og kontrollere mulig terrorisme.
De mulige sanktioner mod flyselskaber, der ikke samarbejder om dette, kan være vidtrækkende: der kan forventes store bøder, og i værste fald en tilbagetrækning af flyselskabets ret til at lande. Derudover ville et flyselskabs nægtelse af samarbejde i denne forbindelse alligevel ikke forhindre, at myndighederne får disse oplysninger, da passagererne bliver bedt om oplysningerne i lufthavnen, og det vil resultere i ekstra lange køer og længere ventetider i told- og immigrationskontrollen.
KLM vil gerne understrege, at de involverede myndigheder har givet deres forsikring om, at dine reservationsoplysninger kun bruges til sikkerhedsformål og kun gøres tilgængelige for personale, der er autoriseret til at håndtere sikkerhedsanliggender (personale fra told- og immigrationsmyndighederne).

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, bemærkninger eller klager over beskyttelsen af dine personlige oplysninger hos KLM, skal du klikke her og udfylde formularen. Når vi modtager denne formular, vil vi kontakte dig så hurtigt som muligt.

Hvis du gerne vil se dine personlige oplysninger, rette dem eller indgive en protest mod KLMs brug af dine personlige oplysninger, skal du sende et skriftligt svar sammen med en kopi af dit identifikationsbevis til:

KLM Royal Dutch Airlines
Privacy Office - AMSPI
PO Box 7700
1117 ZL Luchthaven Schiphol
Holland

Ændringer

KLM forbeholder sig ret til indimellem at revidere sin politik om beskyttelse af personlige oplysninger. Du bør derfor med jævne mellemrum kontrollere den seneste version af KLMs politik om beskyttelse af private oplysninger.

Denne version er udarbejdet den 11. august 2009.

 

Tilbage til toppen
  • www.airfrance.com
  • www.skyteam.com