Home - logo KLM Royal Dutch AirlinesHome - logo Skyteam
Change country & language
DenmarkDenmark|
    Tilbage til Forbered dig til rejsen
    Planlægger du at spille golf, cykle, stå på ski, surfe eller dykke på din destination? Du kan selvfølgelig tage dit sportsudstyr eller dit musikinstrument med dig.

    Vigtigt: reservationer

    Du kan nemt og hurtigt arrangere medbringelse af sportsudstyr eller anden særlig bagage:

    • Via Min Rejse eller ved at ringe til KLM Telefon Reservation.
    • Reservation skal ske mindst 48 timer før afgang.
    • Sørg for at din reservation bliver bekræftet før afgang, så du kan være sikker på at kunne medbringe din særlige bagage.


    Mange slags sportsudstyr og anden særlig bagage anses for normale stykker bagage. Dette betyder, at de kan medtages som del af den tilladte bagagemængde. Der gælder visse begrænsninger og undtagelser: dit sportsudstyr må ikke indeholde anden bagage, og nogle objekter kan kun medbringes mod et gebyr.

    Hvis en del af din rejse er med et andet flyselskab end KLM eller AIR FRANCE, kan der gælde andre regler for særlig bagage. Kontroller dette hos det eller de relevante flyselskaber.

    Se alle gebyrer for overvægt 

     

    Min Rejse

    Reserver plads til dit sportsudstyr

    Udstyr til vind-, bølge- eller dragesurfing og bodyboards

    • Udstyr til windsurfing kan bestå af board, mast, sejl og bom og skal være pakket i 1 emballage, helst i en ’pilekoggerpose’.
    • Udstyr til dragesurfing kan bestå af board og dragetaske og skal være pakket i 1 emballage, helst i en dragetaske.
    • Udstyr til vind- eller dragesurfing må ikke veje mere end 23 kg (50,5 lbs).
    • Udstyr til vind- eller dragesurfing må ikke være længere end 300 cm (78 tommer) (uanset bredde).


    Du skal altid betale et særligt gebyr.

    Kun hvis dit udstyr er kortere end 107 cm (42 tommer) kan det betragtes som almindelig bagage og blive checket ind som en del af din tilladte bagagemængde. Hvis du medbringer dette udstyr oven i den standard tilladte bagagemængde, skal du betale gebyr for overvægt.

    Du skal altid betale et ekstra gebyr for surfudstyr mellem 107 og 300 cm/42 og 118 tommer.

    Surfudstyr mellem 107 og 300 cm/42 og 118 tommer i længden og/eller med en vægt over 32 kg (70,5 lbs) kan kun transporteres som fragt af AIR FRANCE-KLM Cargo.

    Se vores gebyrer for overvægt 

    Cykler og tandemer

    Du kan medbringe din cykel eller tandem (ikke elektriske) i en passende indpakning eller i en cykelboks. Styret skal indstilles i stellets længderetning, pedaler og andre udstående dele skal fjernes, og dækkenes tryk skal mindskes. Du kan købe særlige KLM-cykelbokse i Amsterdam Schiphol Airport for EUR 20 pr. stk. (176.5 X 23.0 X 101.5 cm – 66,5 x 9 x 39 tommer). KLM-cykelboksen vejer 4,5 kg (10 lbs).

    Din cykel, inklusiv boks, må ikke veje mere end 23 kg (50,5 pund).

    Reserver altid plads til din cykel mindst 48 timer inden afgang via Min Rejse eller KLM Telefon Reservation. Sørg for at reservationen bekræftes. Pladsen er begrænset på nogle flytyper, så reserver din cykel eller tandem så tidligt som muligt.

    En cykel eller tandem regnes for særlig bagage, som der skal betales et særligt gebyr for.

    Se vores gebyrer for overvægt 

    Dykkerudstyr

    Et sæt dykkerudstyr kan bestå af våddragt, vest, sokker, maske, sko, dykkerfødder, kniv og regulator. Dykkerlygter skal transporteres som håndbagage uden pærer og batterier. Iltflasker (dykkerflasker) skal være tomme, og ventilen skal være åben eller afmonteret.

    Reserver altid plads til dit dykkerudstyr mindst 48 timer inden afgang via Min Rejse eller KLM Telefon Reservation. Sørg for at reservationen bekræftes.

    Et sæt dykkerudstyr (bortset fra dykkerflaske) tæller som et enkelt stykke bagage. Du skal kun betale et gebyr for overvægt, hvis du medtager et sæt dykkerudstyr ud over den generelle tilladte bagagemængde, eller hvis det vejer mere end 23 kg (50,5 lbs).

    For en dykkerflaske skal du altid betale gebyret for særlig bagage.

    Se vores gebyrer for overvægt 

    Golftasker

    En golftaske tæller som et enkelt stykke bagage og må veje op til 23 kg (50,5 lbs). Du skal betale et gebyr for overvægt, hvis den vejer mere eller du medbringer golftasken oven i din standard tilladte bagagemængde.

    Et sæt golfudstyr må kun bestå af en golftaske med køller, bolde og et par golfsko. Golftasker, der indeholder tøj eller andre genstande, anses for almindelig bagage.

    Reserver altid plads til din golftaske mindst 48 timer inden afgang via Min Rejse eller KLM Telefon Reservation. Sørg for at reservationen bekræftes.

    Se vores gebyrer for overvægt 

    Flying Blue Golf Club

    Hvis du er Flying Blue Golf Club-medlem og alle fly på din rejse flyves af KLM eller AIR FRANCE (herunder CityJet og Brit Air), må du oven i din standard tilladte bagagemængde medbringe 1 golftaske gratis. Du skal medbringe en Flying Blue Golf-kupon .

    Dette gælder ikke for flyvninger med vores partnere. Kontakt det pågældende luftfartsselskab vedrørende deres regler og begrænsninger for golftasker.

    Kajakker og kanoer

    Kajakker og kanoer kan kun transporteres som fragt med AIR FRANCE-KLM Cargo.

    Kontakt AIR FRANCE-KLM Cargo

    Ski og snowboards

    Ski

    Et sæt (vand-) ski- eller snowboardudstyr må bestå af et board eller et par ski, to skistave og et par skistøvler.

    En sådant sæt tæller som et enkelt stykke bagage og må veje op til 23 kg (50,5 lbs). Hvis dit udstyr vejer mere eller du medbringer det oven i den tilladte bagagemængde, betales der gebyrer for overvægt.

    Hvis du ønsker at medbringe en lavinerygsæk, tæller denne også som et enkelt stykke almindelig bagage. Hvis du ønsker at medbringe den oven i den standard tilladte bagagemængde, skal du betale gebyr for et ekstra stykke almindelig bagage.

    Reserver altid plads til ski eller snowboard mindst 48 timer inden afgang via Min Rejse eller KLM Telefon Reservation. Sørg for at reservationen bekræftes.

    Se gebyrerne for overvægt 

    Skydevåben og ammunition til skydning og jagt

    Det er ikke tilladt at medbringe ammunition og skydevåben i håndbagagen. På strenge betingelser er det muligt at medbringe den slags genstande til skydning og jagt som check-in-bagage.

    Et våben eller et våbenhylster anses som 1 stykke bagage, som du kan medbringe i stedet for 1 stykke af din almindelige tilladte mængde bagage. Du må også medbringe maks. 5 kg ammunition til skydning/jagt, en skydemåtte, mindre værktøj og høreværn.

    Hvis du vil medbringe mere bagage end den maksimalt tilladte mængde, gælder der gebyrer for ekstra bagage.

    Bemærk venligst:

    • Du skal altid medbringe alle påkrævede våbentilladelser.
    • Du skal foretage en reservation til at rejse med skydevåben og/eller ammunition. Det kan du gøre gennem dit rejseselskab eller ved at kontakte os.
    • Skydevåben skal være uladte og forsvarligt pakket i en kuffert eller kasse. Patronerne skal være pakket sikkert, helst i en kuffert.
    • Sports- og jagtrifler skal transporteres separat fra ammunitionen.
    • Ammunitionen må kun være beregnet til skydesport, og der må maksimalt medbringes 5 kg (11 lbs) ammunition pr. passager.
    • Bagage med ammunition må ikke have etiketter med en tekst svarende til "sprængstof".
    • Transport af ammunition med eksploderende eller antændelige projektiler er ikke tilladt.
    • Når du checker ind, skal du erklære, at dit våben er uladt, og at ammunitionen er pakket separat.
    • Skydevåben og ammunition skal pakkes særskilt fra andre personlige ejendele, der skal checkes ind.


    Læs mere om tilladelser fra de hollandske toldmyndigheder 
    Se gebyrerne for overvægt 

    Andet sportsudstyr

    Andet sportsudstyr anses også i almindelighed for almindelige stykker check-in-bagage, hvis de overholder de maksimalt tilladte mål og vægte for bagage. Det betyder, at du kan medbringe dem som del af standard bagagemængden.

    Hvis den maksimale vægt eller størrelse overskrides finder gebyrerne for ekstra bagage anvendelse. Ved transport af sportsudstyr med en udsædvanlig størrelse eller vægt, skal du foretage en reservation pr. telefon.

    Se gebyrerne for ekstra bagage 

    Fiskeudstyr

    Et sæt fiskeudstyr kan bestå af:

    • 1 eller 2 fiskestænger
    • 1 hjul
    • 1 net
    • 1 par fiskestøvler
    • 1 kasse med fiskegrej


    Dette skal pakkes samlet. Hele sættet må veje op til 23 kg (50,5 pund).

    Et sådant sæt fiskeudstyr betragtes som 1 stykke check-in-bagage. Du må medbringe et sæt fiskeudstyr i stedet for en kuffert. Hvis du ønsker at medbringe det ud over din standard tilladte bagagemængde, skal du betale gebyret for et ekstra stykke standardbagage.

    Se gebyrerne for ekstra bagage 

    Musikinstrumenter

    Du kan medbringe et musikinstrument på en af følgende fire måder:

    1. 1Som check-in-bagage
      Musikinstrumentet skal være pakket i en hård kuffert. Vi er ikke erstatningspligtige, hvis instrumentet ikke er pakket korrekt. Hvis den samlede bagage, inklusive instrumentet og dets indpakning, vejer mere end det maksimalt tilladte, opkræves standardgebyret for ekstra bagage.

      Et musikinstrument med en længde på op til 100 cm (39 tommer) transporteres som et enkelt stykke bagage, inden for standard bagagemængden. Hvis instrumentet inklusive indpakning er større end 203 cm (80 tommer) (l + b + h) eller tungere end 32 kg (70 lbs), skal du bede om tilladelse.
    2. 2Som håndbagage
      Du kan medbringe et musikinstrument som håndbagage. Dette kan medbringes i stedet for dit efter standarden tilladte stykke håndbagage. De samlede dimensioner må ikke overstige 115 cm/45 tommer (l + b + h).
    3. 3På en ekstra plads
      Større instrumenter, som ikke kan være i bagagerummene i flykabinen eller under sædet, kan medbringes i kabinen og transporteres på en plads, der bookes forud. Dette er kun muligt, hvis instrumentet ikke er længere end 140 cm (55 tommer) og ikke vejer mere end 46 kg (100 lbs). Kontakt altid KLM Telefon Reservation mindst 48 timer inden afgang for at booke en plads til dit instrument.
    4. 4Som fragt
      Hvis musikinstrumentet vejer mere end 46 kilo ( 100 lbs) eller er større end 406 cm (160 tommer) (l + b + h), kan du kun transportere instrumentet som fragt med AIR FRANCE-KLM Cargo.


    Læs mere om ekstra bagage
    Læs mere om håndbagage
    Kontakt os 

    Baggage

    Stillede Spørgsmål