By visiting KLM.com you accept the use of cookies. Read more about cookies.

Tilbage til Forbered dig til rejsen
For at gøre dit kæledyrs rejse med KLM sikker og problemfri, tilbyder vi forskellige rejsemuligheder.

Kæledyr i kabinen

En lille kat eller hund må medbringes i Economy Class-kabinen på de fleste KLM-flyvninger og på Business Class på de fleste KLM-flyvninger inden for Europa:

  • I en passende transportboks eller rejsetaske, som ikke er højere end 20 cm (7,9 tommer). Dit kæledyr skal kunne stå op, og ligge behageligt.
  • Den samlede vægt af kæledyr + rejsetaske eller transportboks må højst være 6 kg (13 lbs).
  • Transportboksen skal placeres under sædet foran dig.


Reservation skal ske per telefon eller via Min Rejse mindst 48 timer i forvejen. Vær venligst opmærksom på, at vi kun har plads til et begrænset antal transportbokse i kabinen. Det er ikke muligt at reservere en plads i Economy Comfort-zonen, når du rejser med kæledyr i kabinen. Desværre er det heller ikke muligt at tage et kæledyr med om bord i kabinen på Business Class på interkontinentale KLM-flyvninger, da der ikke er plads til dit kæledyr under sædet foran dig.

Kontakt KLM Telefon Reservation 

Kæledyr som bagage der skal checkes ind

Din kat eller hund kan rejse, som bagage der skal checkes ind i en ventileret del af flyet:

  • I en transportboks af hård plastik, og som overholder IATA-regler – f.eks. af mærkerne 'Sky' og 'Vari'. Du kan købe sådan en transportboks i større dyrehandler eller hos specialiserede speditører, f.eks. på Air Frances shoppingside. Læs mere om kenneler på www.iata.org.
  • Den samlede vægt af dit kæledyr og transportboksen må højst være 75 kg (165 lbs).
  • På alle KLM-flyvninger (og på KLM Cityhopper-flyvninger på under 2 timer). Kæledyr kan ikke transporteres i lasten på Fokker-fly mellem 1. november og 31. marts hvert år, da lastrummet ikke kan opvarmes.


Reservation skal ske per telefon eller via Min Rejse mindst 48 timer i forvejen. Vær venligst opmærksom på, at hver passager må medbringe op til 3 kæledyr, men at vi kun har plads til et begrænset antal kæledyr i lastrummet.

Fladnæsede dyr, såsom boxere, mopper, bulldogger, pekingesere og perserkatte, kan have svært ved at trække vejret under flyvningen pga. høje temperaturer og stress. For at sikre deres velfærd, må fladnæsede dyr derfor kun transporteres som fragt. Vi transporterer desværre ikke engelske og franske bulldogger, Boston terriere og mopper i lastrummet eller som fragt.

Kontakt KLM Telefon Reservation 

Kæledyr som fragt

Dit kæledyr skal transporteres som fragt af AIR FRANCE-KLM Cargo hvis:

  • Dit kæledyr og transportboksen vejer mere end 75 kg (165 lbs).
  • Transportboksen er større end 292 cm/115 tommer (l + b + h). På nogle typer fly må transportboksen ikke være større end 247 cm/97 tommer (l + b + h). Kontakt dit rejsebureau eller ring til os og spørg om råd.
  • Dit kæledyr ikke rejser på samme flyvning som dig.
  • Dit kæledyr rejser til et land, hvis myndigheder kun tillader transport af dyr som fragt.


For at transportere dit kæledyr som fragt skal du kontakte en specialiseret fragtagent. Du finder en liste over fragtagenter i Holland på AIR FRANCE-KLM Cargos hjemmeside.

Gå til AIR FRANCE-KLM Cargo (kun på engelsk)
Eller du kan læse mere på hjemmesiden for International Pet and Animal Transportation Association

Rejsedokumenter og sundhedsattester

Vi anbefaler at du kontakter afgangs- og ankomstlandets ambassader, for at finde ud af hvilke dokumenter der kræves, og hvilke regler der gælder for transport af dit kæledyr.

Find yderligere information på følgende rejsehjemmesider:

Særlige regler gælder for servicedyr, der er trænet til at hjælpe passagerer med handicap eller redningsmandskab. Du kan anmode om yderligere information fra KLM Cares.  I lufthavnen bruger vi en tjekliste for dit kæledyr, rejsedokumenter og transportboks.

Læs tjeklisten for kæledyr i lufthavnen 
Læs mere om KLM Cares 

Før afgang

Forbered dit kæledyr på at rejse:

  • Giv dit kæledyr fem dage til at vænne sig til transportboksen før rejsen.
  • Lad ikke dit kæledyr drikke eller spise 4 timer før afgang.
  • Giv ikke dit kæledyr noget beroligende. Dyrets temperatur kan falde under flyvningen, og det vil få brug for længere tid til at vænne sig til sine nye omgivelser.


Chek-in-processen for kæledyr kan tage nogen tid. Vi anbefaler, at du ankommer til lufthavnen 3 timer før den planlagte afgangstid, og at du medbringer en udfyldt formular til transport af kæledyr som bagage, der skal checkes ind.

Hent formularen til transport af kæledyr som bagage der skal checkes ind(PDF, 72KB) (kun på engelsk)
Læs tjeklisten for kæledyr i lufthavnen 

Priser

Prisen afhænger af destinationen. Hvis dit kæledyr rejser, som bagage der skal checkes ind og mellemlandingen i Amsterdam Schiphol lufthavn varer 2 timer eller mere, skal du betale yderligere EUR 150 (eller USD/CAD 200) til dækning af dyrets pleje under mellemlandingen.

Reservation skal ske per telefon eller via Min Rejse mindst 48 timer i forvejen.

Vis gebyr for transport af kæledyr pr. KLM-flyvning 

Travelling with pets

Ofte stillede spørgsmål

Tilbage til toppen
  • www.airfrance.com
  • www.skyteam.com