Vil du være KLM’s jorden-rundt-reporter?

Nu søger vi dig, der elsker at rejse og møde nye mennesker og kulturer. Du skal rejse jorden rundt i 90 dage, for at rapportere de gode nyheder. Små og store historier fra alle verdenshjørner. Som f.eks. en skraldemand i Bogota, som har startet et gratis bibliotek med bøger, som andre har smidt ud som skrald. Eller en skadet skildpadde i Fort Lauderdale, Florida, som er blevet reddet takket været akupunktur.


Med et kamera på skulderen får du til opgave at finde hjertevarme nyheder, samt filme og fotografere, når du rapporterer dem. Dette vil siden hen blive til reklamefilm, spændende artikler og andet indhold forbeholdt KLM.




Kvalifikationer:
• Gode engelskkundskaber
• Kørekort
• Erfaring med at fotografere og/eller filme

Sådan søger du

Du søger om jobbet ved at filme dig selv og indledningsvis fortælle lidt om dig selv og derefter rapportere en god nyhed. Det kan være en nyhed fra nogen, du kender, det sted du bor, eller et helt andet sted i verden. Det vigtige er, at nyheden er god. Fortæl hvor historien er sket og sammenfat nyheden. Vi vil også bede dig om at skrive nyheden i tekst på maks. 300 tegn inkl. mellemrum. Nyhedsteksten kan blive brugt fremtidigt af KLM.

 

Send din ansøgning

1. Benyt de gratis tjenester https://wetransfer.com  eller https://sprend.com , og upload filmen (mp4-fil på maks. 2 minutter).

2. Upload også nyhedsteksten og dine personoplysninger (navn, nationalitet, alder, adresse, telefonnummer og e-mail) som et Word-dokument eller Pages-dokument.

3. Skriv også dine personoplysninger i meddelelsesfeltet.

4. Send ansøgningen til klmreporter@klirr.se  senest 13.8.2017


E-mail evt. spørgsmål til klmreporter@klirr.se 

 

Regler og vilkår

Rekrutteringen afholdes af KLM Royal Dutch Airlines. En (1) reporter fra Norge, en (1) fra Danmark og en (1) fra Sverige vil blive rekrutteret. Som ansøger skal du være norsk, dansk eller svensk statsborger. Du kan ikke deltage i rekrutteringen, hvis du er under 18 år. Du deltager ved at følge anvisningerne på https://www.klm.com/travel/dk_da/campaigns/reporter.htm  Ansøgningsfristen er 13.8.2017. Efter rekrutteringsperioden udvælges de reportere, som anses for at passe bedst til opgaven. De udvalgte reportere får meddelelse herom via telefon senest 27.8.2017. Efter tre opkaldsforsøg forbeholder KLM sig ret til at vælge en anden. En jury bestående af repræsentanter fra KLM og Klirr Stockholm udvælger reporterne. Juryens beslutning kan ikke appelleres. De personoplysninger, du opgiver, vil kun blive anvendt af KLM til at administrere rekrutteringen og vil derefter blive slettet. Du har ret til at anmode om informationer fra KLM om behandlingen af dine personoplysninger, samt en bekræftelse på, at forkerte oplysninger rettes. KLM vil ikke dele dine oplysninger med tredjepart uden dit samtykke. Se venligst flere oplysninger i KLM's privatlivspolitik. Når du indsender din ansøgning, overgiver du alle brugsrettigheder, i alle medier med ubegrænset geografisk område, til de nyheder (billede og tekst), som du vedlægger din ansøgning. KLM kan bruge materialet i sin markedsføring. Din ansøgningsfilm er fortrolig og vil ikke blive brugt uden for rekrutteringen.