Boarding af dit fly

Pas- og sikkerhedskontrol og boarding kan tage længere tid end forventet. Disse tidspunkter kan også variere i forskellige lufthavne. For at undgå forsinkelser, bedes du ankomme til både lufthavnen og gaten til tiden, særligt i travle ferierejseperioder.
 

Check ind og aflever din bagage

For at starte din rejse på en afslappet måde kan du nemt foretage check-in online eller i lufthavnen og aflevere din bagage ved en af bagageskrankerne. Se tiderne for check-in og bagageaflevering.

Ønsker du at rejse så komfortabelt som muligt? Så råder vi dig til kun at medbringe et lille stykke håndbagage. Det vil spare dig masser af tid, særligt i Amsterdam Airport Schiphol, hvor de har en kø kun til små tasker . Hvis din bagage overskrider den normale tilladte mængde, vil vi blive nødt til at checke din bagage ind, og du vil skulle betage et gebyr for at medbringe den på grund af begrænset plads ombord. Læs mere om bagageregler og -gebyrer.

For at sikre, at du når dit fly, råder vi dig til altid at tage højde for, at sikkerhedskontrol, paskontrol og aflevering af bagage ved bagageskranken tager tid.

 

Gate-tider

Tidspunktet for boarding er angivet på både dit boardingkort og på informationsskærme ved afgangsgaten. Vi anbefaler at du er ved gaten, før boarding begynder. Mængden af tid mellem boarding og afgang afhænger af din destination og din udrejselufthavn. Hold altid øje med skærmene i lufthavnen for mulige gate-ændringer, og tjek dit flynummer på skærmen ved din afgangsgate for at sikre, at du er ved den rigtige gate.

Der er personale ved gaten fra 90 til 60 minutter inden afgang. Boarding starter 30 til 60 minutter inden afgang. Disse tider kan variere afhængigt af lufthavnen og destinationen. Amsterdam Airport Schiphol og andre angiver gåtider i lufthavnen, så du kan se, hvornår du skal gå til din gate for at være der inden boarding.

 

Sikkerhedskontrol og boardingtider

Du kan se din boarding-status på skærmene i lufthavnen. Det er den mest opdaterede information. Du kan også se dit tidspunkt for boarding på dit boardingkort. Bemærk dog at dette kan blive ændret på grund af uforudsete begivenheder. Sørg for at ankomme til din gate til tiden, så vi kan sikre, at boardingprocessen forløber så ubesværet som muligt. Inden boardingprocessen inviterer vi passagerer med gangbesvær og familier med børn på under to år til at boarde først. Herefter følger vores Business Class-passagerer og SkyPriority-medlemmer.

 

Modtag flyinformation på din telefon

Vil du holdes opdateret med de seneste nyheder om dit fly? Brug vores KLM app til at finde al den information, du har brug for, eller tilmeld dig SMS- eller e-mail-tjenesten. Vi vil sende dig dit check-in-tidspunkt, opdateringer om gate-ændringer og information om flyforsinkelser og/eller -annulleringer. Det er gratis at tilmelde sig denne service eller modtage meddelelser.