Rejse med børn

Vi elsker at gøre både børn og deres forældre glade. Find ud af alt om, hvordan du gør din familierejse med KLM til din hidtil bedste!
 

Særlige billetpriser for børn

Kid and cabin crew

En tur med børnene er let at arrangere på KLM.com. Når du reserverer din flyrejse, skal du blot angive, om din baby eller dit barn rejser med dig. De nedsatte billetpriser for børn eller babyer (hvis relevant) vil automatisk blive beregnet.

Book din familierejse


Babyer 0-1 år
Hvis dit barn er til og med 1 år gammelt på både din ud- og returrejse, vil han eller hun rejse på dit skød. Hver voksen må rejse med 2 babyer, men der må kun sidde 1 baby på dit skød. Du vil skulle booke en ekstra plads til den anden baby. Kontakt venligst KLM Kundekontakt for at booke en plads til din baby.


Børn, der rejser alene
Er dit barn i alderen fra 5 år til og med 14 år og rejser alene, eller rejser de på en anden rejseklasse end dig som forælder eller en voksen, der ledsager dem? I dette tilfælde er vores Unaccompanied Minor-service obligatorisk for barnet.

For børn fra 15 år og til og med 17 år er servicen valgfri. Hvis du vælger ikke at booke Unaccompanied Minor-servicen, vil vi anse dit barn for at være en voksen passager. I tilfælde af at en flyafgang bliver forsinket eller aflyst, står vi altid klar til at hjælpe, hvis dit barn oplyser et KLM-personalemedlem om sin alder og behov for assistance. For at sikre supervision i tilfælde af forstyrrelser af flytrafikken skal du dog huske at booke Unaccompanied Minor-servicen.


Flying Blue for børn
Vidste du, at dit barn kan blive medlem af Flying Blue allerede som 2-årig – og optjene Miles ligesom en voksen? Tilmeld dit barn nu.

 

Forbered rejsen

Rejsedokumenter

  • Rejser dit barn alene, kun med én forælder eller værge eller med en voksen, der ikke har forældremyndighed? Inden du går igennem sikkerhedskontrollen, vil du skulle udfylde en samtykkeerklæring. Læs mere om samtykkeerklæringen for mindreårige, der rejser til udlandet  (kun på engelsk).
  • Har dit barn et andet efternavn end dig? Medbring venligst familiehæftet eller fødselsattesten for at bevise, at I er i familie.
  • Børn af EU-borgere, der rejser fra, til eller via lande i EU, skal medbringe deres eget pas eller id-kort. Det er ikke længere tilladt at indskrive deres navne i forældrenes pas. Denne regel gælder ikke dokumentindehavere i Storbritannien eller Irland.
  • Rejser du med dit/dine barn/børn på Economy Class med afgang fra en lufthavn i Storbritannien? Læs mere om afskaffelsen af passagerafgiften for børn under 16 .
  • For rejser til og fra Sydafrika skal alle børn medbringe forskellige dokumenter, uanset om de rejser med begge forældre, en forælder, en ledsagende voksen eller alene. Læs mere om de nye dokumenter, der er nødvendige for at rejse til og fra Sydafrika .
  • Læs mere om at rejse med børn på det hollandske forsvarsministeriums hjemmeside (gælder for alle nationaliteter) , eller se hjemmesiden for ambassaden for det pågældende land.


Vaccinationer og medicin
Når rejsen går til en tropisk eller subtropisk destination, skal du sørge for at kontrollere, om din familie har alle de rigtige vaccinationer. Kontroller sundhedsrådene for din destination 

Du må medbringe al nødvendig medicin til din familie på KLM-flyvninger – du skal bare sørge for, at personens navn er angivet på medicinen. Hvis du vil medbringe mere end 100 ml (3,4 oz.) flydende medicin med dig, bedes du huske at medbringe en lægeerklæring.


Graviditet
Hvis du er 36 uger eller mere henne i graviditeten, fraråder vi dig at flyve. Vi fraråder også at flyve indenfor den første uge efter fødslen. Hvis du venter mere end 1 barn, råder vi dig altid til at konsultere din læge, før du flyver. Hvis du har haft komplikationer, skal du have tilladelse fra din læge til at flyve.

 

Bagage og barnevogne/klapvogne

Bagage
Hvis dit barn har sin egen (reserverede) plads, må han eller hun medbringe den samme mængde håndbagage og check-in-bagage som en voksen. Derudover må du medbringe en barne-/klapvogn, der kan foldes sammen, samt en autostol for hvert barn, der har sin egen plads.

Rejser du med et barn på under 2 år, der sidder på dit skød, må du gratis medbringe:

  • 1 stykke håndbagage med babyplejeartikler, der maks. vejer 12 kg (26 pund) og maks. måler 55 x 35 x 25 cm (22 x 14 x 10 tommer).
  • 1 barne-/klapvogn (læs yderligere informationer herunder)
  • 1 autostol
Den tilladte mængde check-in-bagage for et barn, der rejser på dit skød, afhænger af din billettype og destination. Tjek de præcise bagageoplysninger på din billet og i Min Rejse.

Barne-/klapvogn
Paraplyklapvogne (maks. 15 x 30 x 100 cm / 6 x 12 x 39 tommer) må medbringes i kabinen, hvis pladsen tillader det. Hvis den ikke kan være under sædet eller i bagagerummet over sæderne, opbevarer vi den gratis i lastrummet. Større barne-/klapvogne skal altid checkes ind.

Hvis faciliteterne gør det muligt, må du skubbe dit barn til afgangsgaten i den markerede barne-/klapvogn. Ved gaten skal barne-/klapvognen afleveres til pålæsning. Barne-/klapvognen må gerne dækkes med et beskyttende betræk, men dette må ikke indeholde andre genstande.

 

Pladser

Kid with luggage at the airport

Du kan reservere dine pladser på pladsoversigten under reservationen, i Min Rejse, eller når du checker ind online via KLM.com.

Hvis du rejser som en familie, vil du gratis blive tildelt almindelige pladser mindst 4 dage før afgang. Vi vil forsøge at placere jer alle sammen. Hvis dette ikke er muligt, garanterer vi altid, at hvert barn sidder ved siden af en voksen fra jeres gruppe. Naturligvis er du velkommen til at vælge pladser til din familie på et tidligere stadie for at sikre, at I alle sidder sammen. I så fald anbefaler vi, at du bruger den betalte mulighed for almindeligt pladsvalg.


Babylifte
På interkontinentale KLM-flyvninger kan babylifte ombord bestilles via Min Rejse eller ved at kontakte KLM Kundekontakt. Disse lifte egner sig til spædbørn, der ikke er længere end 65 cm og højst vejer 10 kg på rejsedagen. Selvom vi vil gøre vores bedste, kan vi ikke altid garantere, at en babylift er tilgængelig, når du stiger ombord på flyet.


Autostole
Du må medbringe 1 autostol til hvert barn gratis på KLM-flyvninger, inklusive babyer, der sidder på dit skød. Hvis du har reserveret en plads til dit barn, anbefaler vi, at du medbringer din egen autostol ombord. Sørg for, at du opfylder disse krav:

  • Autostolen skal kunne være mellem flysædets armlæn, som er 42 cm (16,5 tommer) bred.
  • Dit barn og autostolen skal fastspændes iht. sædeproducentens anvisninger.
  • Under afgang og landing kan autostole sikres, så de vender bagud. Ved marchhøjde skal de placeres, så de vender fremad for at tillade, at sædet foran kan lænes tilbage.
  • En autostol må ikke være defekt, og det skal være godkendt til lufttransport og være mærket i overensstemmelse hermed.
  • Du skal reservere brug af en autostol/barnesæde på forhånd. Kontakt venligst KLM Kundekontakt eller dit lokale KLM-billetkontor.

Du kan også checke autostolen gratis ind, og i så fald gælder ovenstående regler ikke.

Hvis du har reserveret en plads til dit barn på en KLM-flyvning, kan du også benytte en flysikkerhedssele til børn (CARES) ombord, hvis du opfylder disse krav:

  • Dit barn og flysikkerhedsselen skal fastspændes iht. producentens anvisninger.
  • Flysikkerhedsselen må ikke være defekt, og den skal være godkendt til lufttransport og være mærket i overensstemmelse hermed.
  • Du skal reservere brug af en flysikkerhedssele på forhånd. Kontakt venligst KLM Kundekontakt eller dit lokale KLM-billetkontor.


Flyseng/benstøtteforlænger
Hvis du reserverede et sæde til dit barn, kan du medbringe en flyseng/benstøtteforlænger (f.eks. Wick, BedBox, Fly Tot, 1st Class Kid Travel Pillow, Plane Pal). Sådanne enheder er tilladte, så længe de ikke er direkte fastgjort til sædet. Flyseng/benstøtteforlængere, der fastgøres til sædet (f.eks. Fly LegsUp eller FlyeBaby) er ikke tilladte. Vær venligst opmærksom på, at den ikke må benyttes under afgang, taxiing eller landing, og den må ikke genere andre passagerer. For dit barns sikkerhed anbefaler vi ikke at bruge barnets bakkebord til varme drikkevarer eller måltider. Desuden bedes du sørge for, at dit barns hoved peger imod haleenden af flyet for at kunne benytte sikkerhedsselen ordentligt.

 

Ombord

Bluey mascot plane

Menuer
Til børn på 2 år og ældre har vi særlige børnemenuer på interkontinentale KLM-flyvninger – gratis. Sørg for at bestille mindst 24 timer før afgang, når du reserverer din flyvning, eller i Min Rejse. Aftensmaden er ren forkælelse, såsom en mini-burger og pommes frites. Den præcise menu varierer afhængigt af flyvningen, men vores maskot Bluey er inkluderet i alle menuæsker sammen med et juniorpilotspil eller et juniorpilotdiplom.

For babyer anbefaler vi, at du medbringer din egen babymad. Eventuelle begrænsninger for medbragte væsker gælder ikke babymad. På interkontinentale KLM-flyvninger har vi kun nogle få specialmenuer til babyer til rådighed. Disse er gratis og skal ikke bestilles på forhånd. Alle 0-2-årige modtager en gratis Bluey-hagesmæk.

Læs mere om særlige måltider


Underholdning
Ombord på interkontinentale KLM-flyvninger modtager alle børn i 2-årsalderen og ældre en Bluey-legepakke, der indeholder et huskespil, kryds og bolle-spil, blyanter, nøglehalsbånd, kortspil, klistermærke, bagagemærkat m.m. En Bluey-øjenmaske vil hjælpe dit barn med at hvile sig under flyvningen. På europæiske flyvninger modtager børn et Bluey-pasetui og -aktivitetshæfte.

På interkontinentale KLM-flyvninger har hver enkelt plads et flyunderholdningssystem. Flyveturen vil ikke vare længe nok til at afprøve alle film og spil.

Skal I snart flyve? Se, hvad der bliver vist 

Både på europæiske og interkontinentale KLM-flyvninger tillader vi brugen af forskellige typer bærbare elektroniske apparater, såsom håndholdte spil og tablets. Du skal bare sætte apparatet i airline mode eller slukke for mobiltjenesten samt benytte hovedtelefoner, hvis din enhed laver lyd.